Skal huset have nyt liv? Vi gør renoveringen enkel og overskuelig
Overvejer I at renovere boligen, men er i tvivl om, hvor I skal starte? I er ikke alene. Hos O.P. Byg ved vi, at et renoveringsprojekt – uanset om det er et nyt køkken, et badeværelse eller en totalrenovering af hele huset – er en stor beslutning. Derfor lægger vi mindst lige så meget energi i den gode, ærlige dialog som i selve byggeriet, så I hele tiden ved nøjagtig, hvad der foregår.
Resultater du kan se med det samme
Se selv forskellen.
Hvorfor vælge os som jeres samarbejdspartner?
For os handler det om meget mere end bare at udføre et stykke arbejde. Vi ser os selv lige så meget som jeres rådgivere. Når I vælger os, vælger I et hold, hvor ærlighed, ordentlighed og det helt skarpe håndværk altid kommer i første række.
Vi lytter til jer: Det er jeres hjem, jeres drømme og selvfølgelig jeres budget. Derfor starter vi altid med en god, grundig snak, hvor vi lytter til jeres ønsker. På den måde kan vi sammen finde frem til de løsninger, der giver mest værdi og glæde for jer.
Håndværk med stolthed: Vi udfører arbejdet, som vi ville gøre det hjemme hos os selv. Vi går op i de detaljer, som gør forskellen på et godt resultat og et FANTASTISK resultat.
Ingen løse ender: Når vi går i gang med jeres projekt, overtager vi styringen. Vi sørger for logistik og tidsplan holder hele vejen, så I slipper for at bruge jeres fritid på at lege byggeledere, men blot kan glæde jer til resultatet. I kan altså trygt læne jer tilbage, mens vi sørger for, at tingene kører.
Fra delvis fornyelse til det store projekt
Mange af vores kunder kommer til os med mange forskellige behov. Nogle har brug for en delvis renovering, hvor fokus er på at opgradere enkelte rum eller optimere boligen – f.eks. nye vinduer, nyt gulv, mv.
Imens andre står over for en totalrenovering, hvor hele boligen skal transformeres, så den passer til den moderne hverdag. Uanset omfanget er vores tilgang den samme. Vi leverer kvalitet, der holder, og vi overholder vores aftaler.
Før/efter resultater
Se forskellen selv
Sådan forvandler vi dit hjem – trin for trin
1. Dialog og afklaring
Vi starter med at lytte til jeres drømme og behov. Vi gennemgår boligen sammen, afdækker mulighederne og sikrer, at vi har en fælles forståelse for opgavens omfang.
2. Tilbud og planlægning
Vi udarbejder et gennemskueligt tilbud med fast pris og en realistisk tidsplan. Når aftalen er underskrevet, tager vi styringen.
3. Totalentreprise
Som jeres faste partner står vi for alt. Vi koordinerer håndværkere, materialer og tidsplan, så I ikke skal bekymre jer om koordinering eller overraskelser undervejs.
4. Kvalitetssikring
Under hele forløbet har vi fokus på finish og detaljer. Vi holder løbende kontakt med jer, så der aldrig er tvivl om, hvordan projektet skrider frem.
5. Aflevering og finish
Når arbejdet er udført, rydder vi grundigt op efter os selv. Vi efterlader arbejdsområdet pænt og ryddeligt, så I ikke skal bekymre jer om noget undervejs og kan flytte ind i boligen uden forløbet har været besværligt.
En hverdag, hvor tingene bare fungerer
En renovering med O.P. Byg handler om meget mere end nye overflader. Det handler om at slippe af med de der små irritationer, man går og lægger mærke til i hverdagen, og i stedet få et hus, der rent faktisk fungerer for jer. Det er vores erfaring at man hurtigt opdager, hvor meget det reelt betyder, når tingene bare fungerer i hverdagen.
- Ro i hverdagen: Slut med døre, der binder, gulve der knirker, eller rum, der aldrig rigtig føles helt færdige. Vi skaber løsninger, der hænger sammen, så jeres dagligdag bare glider lidt lettere.
- Det sunde fundament: Når vi renoverer, har vi den bedste mulighed for at komme helt i bund med husets gamle skavanker. Vi kigger på isolering og ventilation, så I får et hjem, der er lunt, tørt og rart at være i.
- En investering med merværdi: Godt håndværk løfter hele boligen og sikrer, at husets grundlæggende stand er i orden. Laver vi forbedringer på f.eks. tag, vinduer eller isolering, vil det også kunne smitte positivt af på energiforbruget. Det er en investering, der fremtidssikrer jeres hjem.
Fra tanke til virkelighed
Det er ikke altid nemt at vide, hvornår man skal trykke på startknappen. Men hvis indretningen spænder ben for jer i hverdagen, eller I bare drømmer om at bo på en helt ny måde, er det værd at tænke i nye baner.
I behøver ikke have alle svarene klar på forhånd. Vi hjælper jer med at overskue mulighederne, og når vi går i gang, sørger vi for alt det praktiske fra start til slut.
I er altid mere end velkomne til at tage fat i os for en uforpligtende snak. Vi lytter gerne til jeres tanker og hjælper med at finde de helt rigtige løsninger for jeres hjem.